Frivilligglæden går i arv

Hos Bodil Marie Thomsen og datteren Marie Østergaard Pedersen er frivillighed nærmest en familietradition. Fra generation til generation er glæden ved at engagere sig, tage initiativ og gøre noget for andre blevet givet videre. For som Bodil siger: Hvis alle gør en lil
le smule, bliver det til rigtig meget. Da Bodil Marie Thomsen og hendes mand fejrede sølvbryllup, havde deres børn Marie og Niels en særlig bemærkning med i talen: De var imponerede over, at deres forældre overhovedet havde tid til at komme til deres egen fest. For der var jo så meget andet, de skulle.

Og sådan har det egentlig altid været i familien.

Bodils mand har blandt andet været engageret i skolebestyrelsen. Bodil selv har siddet i børnehavens bestyrelse, været medlem af menighedsrådet i 24 år og er i dag engageret i både Hjerteforeningen, Røde Kors-butikken i Hvalsø og den lokale badmintonforening. Datteren Marie er kasserer i Hjerteforeningens lokalafdeling, og hendes bror Niels sidder også i bestyrelsen. ”Mor og far har jo altid været frivillige. Så jeg har bare altid været vant til at være med til forskellige arrangementer og hjælpe til, hvor jeg kunne”, fortæller Marie.

Fra mor til datter – og videre igen 

For Bodil begyndte det måske endnu tidligere, end hun selv ved af. Hendes egen mor var typen, der faldt i snak med mennesker alle steder, hun gik, og altid gav en hånd, hvis der var brug for det. De sidste år af sit liv var hun også frivillig i en genbrugsbutik, og Bodil så, hvilken glæde det bragte hende. ”Jeg tror, jeg har fået meget med fra min mor. Det der med at være frivillig har ligesom bare ligget i kortene” fortæller Bodil. Og noget tyder på, at det er blevet givet videre til børnene – og nu også børnebørnene.
Og næste generation er allerede godt på vej. Bodils barnebarn Mikkel har eksempelvis samlet en flok unge, som spiller fodbold på et grønt område tæt ved familien. Bliver græsset for højt, kører han selv ned og slår det, så de kan spille den pågældende dag. ”Jeg tror faktisk ikke, vi tænker så meget over, om noget er frivilligt arbejde eller ej,” siger Bodil. ”Vi gør det bare, fordi det er med til at skabe noget liv og noget glæde, og man derigennem kan drage omsorg for andre”. Marie supplerer: ”Ja, helt enig. Og så tror jeg også, vi er opflasket med, at hvis vi gerne vil blive ved med at have et aktivt lokalsamfund, så må vi alle bidrage med det, vi kan. Det er vores ansvar og bare rigtig vigtigt at give noget af det tilbage i forhold til alle de aktiviteter og tilbud, som andre før os har givet os mulighed for at deltage i”. Bodil: ”Ja, og tit handler det bare om at prøve et eller andet og gøre noget. Det behøver ikke være noget stort. Hvis alle gør en lille smule, så bliver det til rigtig meget.”

En gåtur er meget mere end en gåtur 

Et af de steder, hvor Bodil i dag lægger sine frivillige kræfter, er i Hjerteforeningens Rollatorgruppe. Hver mandag kl. 14 mødes en gruppe på op til 20 personer til en rolig og rollatoregnet gåtur i Hvalsø. Bodil er gå vært, men rollen handler efterhånden om meget mere end at vise vej. For gåturen er næsten bare blevet en undskyldning for at mødes for deltagerne.

For gåturen er næsten bare blevet en undskyldning for at mødes for deltagerne. ”Der er så meget socialt i det for dem, der kommer og går med. Der bliver snakket på kryds og tværs. Vi er vidt forskellige mennesker i gruppen, men snakken går bare. Og jeg kan mærke, at det er rigtig vigtigt for dem at være en del af det her fællesskab og få muligheden for at snakke med de andre” fortæller Bodil. Efter turen venter kaffen. Bodil har den med, deltagerne medbringer selv en kop, og Bodil har også bagt boller eller noget andet til gruppen.

En deltager har svært ved selv at komme til Hvalsø. Men heller ikke det er en stopklods i Bodils optik. Hun ringer derfor til ham hver mandag formiddag og hører, om benene kan klare dagens tur – og så kører hun forbi og samler ham op. ”Ja, så når man først har sagt ja til at være gåvært, så får man faktisk lyst til at gøre noget ekstra. Jeg kan jo se, hvilken glæde det skaber og den omsorg er utroligt vigtig at give mine medmennesker”, siger Bodil. I øvrigt har Bodil efter en forespørgsel fra en deltager også arrangeret en fællesspisning efter gåturen næste mandag, for som hun siger: ”Man får lyst til at gøre noget ekstra. Og når nu de er så glade for at snakke sammen og har så meget brug for at snakke sammen, så synes jeg, det er oplagt, hvis jeg kan hjælpe med lige at bestille et bord og bruge et par timer på, at vi alle har en hyggelig stund sammen.”

Frivilligheden giver en helt ny verden 

Bodil oplever den samme glæde i sit frivillige arbejde i Røde Kors-butikken i Hvalsø, hvor hun står en gang om ugen. Her forvandler hun også på eget initiativ gamle 
duge, broderier og stofrester til muleposer. Omkring 1.700 er det blevet til gennem tiden. ”Jeg kan godt lide at sætte ting sammen og give dem nyt liv. Der er lidt kreativitet i mig endnu, så det får jeg muligheden på den måde,” fortæller hun. Men det er mødet med mennesker, der betyder mest for Bodil. Efter omkring 30 år på Hvalsø Skole møder hun i butikken stadig familier, hun kender fra sit arbejdsliv. Samtidig har hun fået rigtig gode frivillige-kolleger og bekendtskaber gennem frivilligheden. ”Jeg har fået en helt ny verden, efter at jeg gik på pension. Jeg har lært virkelig mange nye mennesker at kende. Det betyder utrolig meget for mig. Den dag, jeg ikke længere kan være frivillig, tror jeg, bliver svær,” siger hun. For Marie er relationerne også en af de store gevinster ved frivilligheden. ”Det vigtigste er kontakten med andre mennesker. Uanset om det er dem, man samarbejder med som frivillig, eller dem, der kommer til vores aktiviteter. Det er en kæmpe gevinst ved det frivillige arbejde.”

Man kommer for at give

Når mor og datter skal sætte ord på, hvorfor de bliver ved med at bruge deres tid på frivilligt arbejde, er svaret enkelt. Det er glæden. ”Det øjeblik, hvor man kan se på folk, at de virkelig har haft en god oplevelse. Så tænker man: Det her virker. Det giver mening,” siger Marie. Og deres råd til andre, der overvejer at blive frivillige, er lige så enkelt:

Prøv.
Man behøver ikke starte med en bestyrelsespost eller binde sig til en masse. Det kan være en enkelt opgave, 
en idé eller et par timers hjælp. ”Man kan begynde i det små. Og man står aldrig alene. Der er altid nogen, der hjælper,” siger Bodil. Marie nikker: ”Man kommer jo for at give noget. Men man går næsten altid hjem med mere, end man kom med.”

Fakta 

Bodil Marie Thomsen, 76 år 
Frivillig gåvært i Hjerteforeningens Rollatorgruppe, sekretær og næstformand i Hjerteforeningen, frivillig i Røde Kors-butikken i Hvalsø og bestyrelsesmedlem i den lokale badmintonforening. 

Marie Østergaard Pedersen, 46 år 
Kasserer i Hjerteforeningens lokalafdeling og har tidligere været frivilligt engageret omkring blandt andet børnenes skole og fodboldklub.