Domus Felix er dit kulturhus i Lejre – indrettet i det gamle mejeri fra 1920 i hjertet af byen. Huset rummer en bred vifte af spændende og sjove aktiviteter for børn, unge og voksne. Læs mere på Domus Felix hjemmeside.
Kulturhuse
I Lejre Kommune er en lang række kulturhuse, som er drevet af frivillige og foreninger. Du kan læse mere om hvilke aktiviteter og arrangementer, der er i de forskellige kulturhuse på deres egen hjemmeside, som du finder i oversigten herunder.
Børnenes Kunsthus er et kreativt hus og fællesskab for alle børn og unge i og omkring Lejre. Husets aktiviteter drives af Lejre Musik og Billedskole og Foreningen Børnenes Kunsthus. Huset er åbent hver søndag med spændende workshops og mange andre spændende tiltag. Læs mere på foreningens hjemmeside .
Hvalsø Kulturhus danner rammerne om en bred vifte af kreativ udfoldelse såsom foredrag, udstillinger, musikoplevelser og teaterforestillinger. En række foreninger er tilknyttet Kulturhuset og står sammen med Lejre Musikskole, Hvalsø Bibliotek, og Lejre Billedskole for arrangementerne. Læs mere på kulturhusets Facebookside.
Vidste du, at Hvalsø Bio er drevet en frivillige? Hvalsø Bio er en moderne, medlemsdrevet biograf, hvor alle funktioner varetages af ulønnede frivillige – lige fra billetsalg og filmfremvisning til rengøring. Biografen viser både de nyeste film, artfilm, dokumentarfilm samt opera. Læs mere på biografens hjemmeside.