Kongegravens hemmeligheder - tag på skattejagt i udstillingen

Tag med på en hyggelig skattejagt i Lejres fantastiske fortid!

I sommerferien inviterer Lejre Museum børn og deres voksne på jagt efter sporene af en ægte jernalderkonge.

Midt i Lejre Ådal gemmer en mystisk gravhøj og resterne af en enorm skibssætning på en vild historie.
Ny forskning peger på, at området blev opført som ét stort gravmonument i 600-tallet - måske for selveste Lejrekongen! Men hvem var han egentlig? Og hvilke hemmeligheder gemmer graven på?

I museets udstilling kan I gå på opdagelse med et skattekort i hånden.
Undervejs venter sjove opgaver der bringer jer tæt på kongen.

Sådan deltager I: Henvend jer i museumsbutikken og få udleveret et skattekort.

Alder: Fra 5 år
Sted/Adresse: Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre
Dato: 27. juni - 9. august 2026
Tidspunkt: Tirsdag – søndag kl. 11-16
Tilmelding: Ingen tilmelding - bare henvend jer i museumsbutikken
Deltagerantal: Ingen max
Pris: Gratis, når entréen er betalt (Entré: 75 kr. for voksne - børn har gratis entré)
Arrangør: Lejre Museum
Kontaktinfo: lejremuseum@romu.dk