Bliv først fortrolig med GoBasic - tag grundkurset
Inden, du går i gang, bør du gennemse de første 8 korte videoer i dette grundkursus i GoBasic - dvs. til og med den video, der handler om at indsætte links.
Når du er logget ind i GoBasic, er der et site-tree i venstre side.
Her klikker du dig ned til den side, du gerne vil redigere.
Tjek teksten - og redigér den evt.
Læs teksten på siden igennem.
Hvis noget skal rettes, vælger du "rediger artikel":
Se i denne video, hvordan du redigerer din artikel: Se videoen
Billeder? Tjek alt-tekst
Hvis der er et eller flere billeder i artiklen, så tjek om der er alt-tekst. Den er vigtig, fordi den hjælper skærmlæsere med at forstå siden.
Dobbeltklik på foto, nu kan du skrive en alt-tekst eller vælge "dekorativ"
Du kan vælge at omdøbe den til accordion - og evt. give den en sigende titel -, så du og andre redaktører let kan se, hvad det er. Du omdøber ved at højreklikke på "multiSectionModule" og vælge "rediger".
Videoen her guider dig gennem processen: Indsæt links
Tjek først dine link
Klik på alle de links, der er på siden og tjek, at de virker.
Når du skal tjekke link, er det nemmeste nok at gå i forhåndsvisning (øverste højre hjørne), og så bevæge din curser henover linket. Alternativt kan du højreklikke på linket og vælge "kopier linkadresse" - og så indsætte det et sted, hvor du kan læse det.
Vælg udseende til dine link
Som beskrevet i videoen, bestemmer man linkenes udssende ved at vælge "ccs class".
Hvis ikke du vælger en ccs-klasse får du bare en almindelig link-fremhævning (understregning og lidt federe tekst) - og det er oftest helt tilstrækkeligt.
Men nogle gange vil du gerne fremhæve det mere - fx som en tydelig "call to action".
De forskellige typer ser sådan ud:
Den mørkegrønne "Button link" benytter vi typisk til særlig fremhævning - f.eks. "læs mere" eller "ansøg nu"
Den mørkegrønne "Button external" benytter vi som hovedregel, når vi linker ud af Lejre.dk
"Button outline" og "Link with arrow" er mere diskrete og kan ofte være et godt valg
Den orange "Button service" benytter vi udelukkende, når vi linker til selvbetjeningsfunktioner.
Den orange "button alternate" benytter vi ikke.
Bemærk, at det kan se lidt underligt ud, hvis du sætter en knap ind på en linje med tekst; det hopper lidt. Så ofte er det en god ide at indsætte et linjeskift først.
Når du indsætter links i tekstbokse virker "link with arrow" ofte bedst.
Prøv dig lidt frem, og giv gerne feedback til kommunikationsteamet - benyt boksen nederst på denne side.
Kontaktbokse osv.
Kontakter opretter vi i højrespalten. Det er lige ud af landevejen, men se alligevel først denne korte video: Kontakt-modulet
Vil du bruge en delt kontakt?
Måske findes den kontakt, du har brug for, allerede.
Så finder du den ved at vælge den fane, der har overskriften "delte".
Her er der en mappe med titlen "Kontakter - Lejre Kommune" - klik dig frem til den kontakt, du vil hente ind.
Øverst i denne mappe ligger en meget høj kontaktboks, som rummer hovednumrene til Lejre Kommune samt åbningstider.
Desuden har hvert center en mappe med egne kontaktbokse.
PAS PÅ: Hvis du ændrer en delt kontakt, ændres den alle steder på Lejre.dk
Så hvis du har brug for at justere en kontakt, der er delt, skal du først hente den ind og placere boksen der, hvor du vil have den. Og så skal du højreklikke på den og vælge "gør unik":
Opret ny kontakt
Når du skal oprette en ny kontakt, foregår det helt enkelt ved, at du trækker et kontaktmodul ind fra menuen yderst til højre.
Når du har hentet kontaktboksen ind, begynder du med at ændre baggrundsfarven til "dark green":
Højreklik på boksen
vælg rediger
gå til fanen "indstillinger"
vælg "color options" / "background color dark green"
Herefter redigerer du så kontakten og indsætter evt. billede.
Unik eller delt kontakt?
Du skal beslutte dig for, om kontakten blot skal være på denne side, eller om det er kontaktoplysninger, vi har brug for på flere sider.
Hvis det sidste er tilfældet, skal du nu dele kontakten.
Sådan deler du en kontakt med andre
Når du vil gøre en ny kontakt til et delt element, højreklikker du på kontakten, og vælger del:
Nu åbner der et vindue med "shared modules".
Du vælger "Kontakter Lejre Kommune" og lægger den under det center, hvor kontakten hører til.
Gør dig selv til ansvarlig for siden
Nu vælger du fanen "Indstillinger" øverst på siden.
Under "Governance" går til til punktet "Ansvarlig for siden" - og her vælger du dit eget navn (eller navnet på den rigtige redaktør).
Indsæt beskrivelse og søgeord
Søgeord og sidebeskrivelser hjælper søgemaskinerne med at finde de rigtige sider.
Tænk over hvad "folk" mon søger efter, så der både er fagterner og almindelige ord. Ex: Støttestrømpre, kompressionsstrømpe, hjælpemiddel.
Vælg fanen "Indstillinger" og vælg "Meta" Skriv ordene og adskil med komma - gentag i boksen Keywords
Øverst på siden er en tredje fane med overskriften "Sidetjek"
Her tjekker du siden for:
Om alle billeder har alt-tekster (dvs. tekster, som skærmlæsere kan afkode)
Om der er døde links. NB: Interne links kan optræde som døde her, indtil alle sider er publiceret. Så hvis du er sikker på, at dine links peger rigtigt, kan du lige nu se bort fra det punkt - men husk at vende tilbage og tjekke, når alt er publiceret
Om der er den rigtige rækkefølge af overskrifter Det vil normalt være i orden - med mindre du har tilføjet f.eks. en H2 efter en H4
Om der er GDPR-problemer (fx. om systemet kan se, at der er personoplysninger. Det kan være cpr-numre og lignende)
Analytics - det kan du se bort fra lige nu
Lix-tæller - den fortæller dig, om siden er let eller svær at læse. Og den skal helst være let :-)
Gem og publicér
Nu er du færdig med siden og klar til at gemme og publicere.
Det gør du øverst i højre hjørne ved at klikke på pilen til højre for "gem":
Støder du på fejl? Er der f.eks. for meget, der ikke er kommet med fra Umbraco? Eller peger links ikke på de rigtige filer? Så må du meget gøre os opmærksomme på det.
Det kan du enten gøre ved at indsætte en feedback-fomular nederst på den side, det handler om (sådan en vil der nok alligevel være brug for), eller ved at sende en mail til kommunikation@lejre.dk
Giv feedback
Du bestemmer over dine data
Vi bruger cookies til at huske dit cookievalg. Enkelte elementer til fx at vise indhold fra sociale medier kan sætte tredjeparts cookies, ligesom funktionalitet til statistik også kan sætte cookies. Vi bestræber os på at sitet virker uden brug af cookies.