NB: På borger.dk kan du kun se de læger, som aktuelt har åbent for tilgang. De enkelte læger skriver ofte på deres hjemmeside, om der er åbent eller lukket for nye patienter.
Du skal opfylde ét af kravene nedenfor, hvis du ønsker at være patient hos en læge, der har lukket for tilgang:
- Du skal vælge læge, fordi du fylder 15 år. Du vil gerne vælge den læge, som den ene af dine forældre har
- Din ægtefælle, samlever eller andre familiemedlemmer på samme adresse, er tilmeldt lægen
- Du skifter fra sygesikringsgruppe 2 eller fra en sygesikringsstatus, der er i bero, og har før brugt denne læge
- Du er flyttet tilbage efter en periode, hvor du f.eks. har været på højskole eller været soldat
- Der er ikke nogen lægepraksis, der har åbent for nye patienter, inden for 15 km afstand ad den nærmeste offentlige vej fra din bopæl
Mød op i Borgerservice
Du skal møde op i Borgerservice for at tilmelde dig en læge med lukket tilgang, hvis du skifter fra sygesikringsgruppe 2. Dette kan ikke gøres digitalt.