Vi undersøger muligheder for at forbedre vandmiljøet flere steder i kommunen

Publiceret 03-07-2026

Lejre Kommune er i samarbejde med lokale lodsejere i gang med at undersøge mulighederne for at etablere nye vådområder flere steder i kommunen.

Et vådområde etableres typisk ved at genskabe de naturlige vandstandsforhold. Når et område vådlægges, fungerer det som et naturligt filter, der kan reducere mængden af kvælstof i drænvandet fra de omkringliggende marker. Det sker gennem forskellige tiltag, der ændrer vandets bevægelse, så jorden står under vand hele året eller i perioder.

I forundersøgelsen ser vi blandt andet på:

  • hvilke effekter projektet vil have på natur og biodiversitet
  • om projektet er teknisk muligt
  • om der er opbakning blandt lodsejerne

I løbet af sommeren sætter vi gang i forundersøgelser på følgende områder:

  1. Vintappervej (4 ha)
  2. Ryevej (9 ha)
  3. Uglestrup Mose (27 ha)
  4. Bognæsvej (42 ha)
  5. Lyngbjerg Mose (53 ha)
  6. Vester Såby (24 ha)
  7. Darup Mose (13 ha)
  8. Mannerup (5 ha)

Forundersøgelserne forventes at tage 1–2 år

En grundlæggende forudsætning i omlægningsprojekter under Grøn Trepart er, at lodsejerne selv beslutter, om de ønsker at omlægge jord i en eventuel realiseringsfase.

Læs mere om Grøn Trepart og Lejre Kommunes omlægningsplaner