Opgaveudvalg

Et opgaveudvalg (også kaldet et § 17, stk. 4-udvalg) er et midlertidigt politisk udvalg. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et opgaveudvalg til at arbejde med konkrete emner eller understøtte politiske processer.

Et opgaveudvalg samler personer, der har viden, erfaringer eller perspektiver, som er relevante for opgaven. Formålet er at skabe dialog, inddrage forskellige perspektiver og udvikle forslag og anbefalinger.

Opgaveudvalg har ikke beslutningskompetence, men fungerer som rådgivende og forberedende fora for Kommunalbestyrelsen eller de politiske udvalg.