Bas

Bassen er sammen med trommesættet grundstenen i rytmisk musik

Generelt for basundervisningen er, at det skal være sjovt og lærerigt, og at timerne tager udgangspunkt i den enkelte elev. Der arbejdes både med gehør og noder, da det er vigtigt at kunne begge dele. Som bassist har du en vigtig rolle i orkestret, idet du både skal sørge for sammen med trommeslageren, at musikken svinger, samtidig med, at du skal spille de rigtige toner. Bassen er tæt beslægtet med guitaren, men har kun 4 strenge (de 4 dybeste strenge fra guitaren). Strengene er temmelig tykke, og der er større afstand mellem tonerne på en bas i forhold til guitaren.

Hør om bassen

Begynder - Når du begynder at spille bas, handler det i første omgang om at blive fortrolig med bassen. Det sker ved at spille nogle grooves / basgange og nogle sange, hvor læreren spiller klaver, guitar eller trommer til. Stilarterne vil fortrinsvis være rock og calypso.
Mellemniveau - På mellemniveau vil vi arbejde med sværere grooves og numre indenfor genrene latin, jazz, rock og funk, og vi skal have det til at svinge!
Øvet - Som øvet bassist er undervisningen en udbygning af ovenstående. Du lærer at akkompagnere en hvilken som helst sang samt at læse mere avancerede noder og rytmer.

Vi tilbyder undervisning i:

  • Lejre
  • Trællerup
  • Hvalsø
  • Kr. Hyllinge
  • Bramsnæsvig

Se vores ledige pladser på bas-undervisning her

Vores musiklærer er: Jens Hein, Thomas Borchersen og Hans-Jacob Christensen

Du kan tilmelde her

 

Priser

Undervisningen opkræves via det kommunale opkrævningssystem i 4 rater (2 rater i 2026 og 2 rater i 2027). Hver rate dækker 8-10 undervisningsuger.
Opkrævningsmåneder: oktober, december, marts og juni. 
Taksterne fremskrives årligt 1. januar jf. gældende pris- og lønfremskrivning.

Lejre Kommune sender opkrævningerne til din digitale post. Ved for sen indbetaling opkræver Lejre Kommune rykkergebyr.

  Minut Alder / kl. Pris kr. pr. rate i 2026 Pris kr. pr. rate i 2027
Instrumentleje     400 411
Soloundervisning 25 6-25 år 1358 1395