Når et familiemedlem eller en nær ven får en demenssygdom, kan hverdagen forandre sig. Måske står du med spørgsmål om fremtiden, om jura, eller om hvordan du selv passer på dig selv i en ny og krævende situation.
Vi inviterer derfor til to oplæg, hvor du kan få viden, inspiration og mulighed for at møde andre pårørende.
Demens og jura – fremtidsfuldmagt m.m.
Mandag den 16. november 2026 kl. 16.00-18.00
Allerslev Rådhus, Kantinen
Advokat Lone Brandenborg giver et overblik over de juridiske forhold, det kan være vigtigt at tage stilling til, når en partner eller et familiemedlem får en demensdiagnose. Du kan blandt andet høre om fremtidsfuldmagter og andre muligheder for at sikre den rette hjælp og støtte.
Pårørende og demens – hvordan er det at være nærtstående til et menneske med demens?
Mandag den 7. december 2026 kl. 16.00-18.00
Allerslev Rådhus, Kantinen

Demenspsykolog Anneke Dapper fortæller om de tanker, følelser og reaktioner, der kan følge med rollen som pårørende. Du får viden om, hvordan du kan forstå dine egne reaktioner og finde veje til at håndtere de udfordringer, der kan opstå undervejs.
Tilmelding: senest 5. november
Ved begge arrangementer serveres kaffe og kage.
Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter først til mølle-princippet. Du kan tilmelde dig ét eller begge arrangementer.
Hvis du foretrækker det, kan du også tilmelde dig på telefonen - ring til os på 40 70 85 70
Med venlig hilsen demenskoordinatorerne
Christa, Pernille og Julie
